FÆLLES GÅRDHAVE

OBS:
Den aktuelle nytteværdi af efterfølgende notater og betragtninger er desværre beskåret af afstemningsresultatet fra valgproceduren Fælleshave JA eller NEJ.

 Se Opfølgning på postkort undersøgelse


DET HISTORISKE PROJEKT FORLØB
Fælles Gårdhave projektet er formidlet gennem Lov om byfornyelse og udvikling af byer. Gårdhave projektet finansieres gennem ligelige stats og kommunale midler. Den fælles Gårdhave er ikke en gave rettet mod en speciel gruppe, men en nødvendig indsats for miljø forbedring af byens gårde og offentlige arealer. 

Alle beboere og ejere opfordres derfor til aktiv deltagelse med udarbejdelse af det projekt vi skal overtage til fælles forvaltning. 

Se Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Projektet har sit udgangspunkt i 2006 hvor en gruppe af beboere og ejere fra kareén, henvendte sig til Københavns Kommunes Teknik og Miljøs Byfornyelses gruppe om medvirken ved en sanering af kareèns gård. 

Projektet har siden været listet med Københavns Kommunes interesse, og er
med start i en inddragelsesproces September 2010 nu tæt på en endelig godkendelse til realisering.

Der er dog stadig forhindringer der kan udsætte eller måske standse den endelige godkendelse.


Inddragelse
For HERMANHUS har beboer indragelse været begrænset til en beboerrepræsentation der uberettiget har repræsenteret os lejere, helt uden på noget tidspunkt at have appelleret til det faglige potentiale vi repræsenterer, BBR har underrettet os med få linjer i referater.

Inddragelsesproces

1. Orienterings møde  SE  NOTAT FRA ORIENTERINGSMØDE 12 sept 2011  

2. Interviw undersøgelse  SE  POTENTIELLE UDFORDRINGER  SE HAUSENBERG

3. Workshop SE OPSAMLING PÅ INTERVIEW OG WORKSHOP

4. Udarbejdelse af skitseforslag  SE Skitsemøde 1 SE Skitsemøde 2  SE UDKAST TIl BUDGET  SE UDKAST TIl VEDTÆGTER FOR GÅRDLAUG

SE  Teknik - og Miljøforvaltningens retning og vision

Deltagere kan nu stille spørgsmålene

Er brugerne blevet orienteret godt nok?

Har vi gjort det godt nok?

Kan kan vi  i 11 time  løfte projektet til det bedre?

Er brugerne orienteret godt nok

Alle beboere og ejerne har modtaget en enkelt opfordring til deltagelse med registrering i en mail gruppe, i alt 20 beboere og ejere er tilmeldt og er siden som de eneste underrettet om:

Møder 
Projekt udvikling
Resultat af dør interviews 
Korrespondence 
med videre.

Yderligere indragelse er ikke tilbudt brugerne hverken fra projekterende BBR eller maillistens tilmeldte. 

For Hermanhus vedkommende har BBR (beboerrepræsentationen) uberettiget repræsenteret HERMANHUS i planlægnings proces, BBR har ikke  gjort sig nogen overvejelser med indrage den faglighed der potentielt er tilstede i Hermanhus, men desværre mangler i BBR, samt underrettet generelt og konkret om sagens udviklingen gennem de sidst forløbne 2 år. 
  

Et valg

Projektet har være gennem en ekstraordinær valg procedure, resultatet er opgjort og projektet har nu været fremlagt for 2nd gang til godkendelse af det videre forløb.

UDSÆTTELSE

Teknik og Miljø har  ved mødet den 17 ds. valgt at udsætte sagsbehandlingen, det er sket uden begrundelse.

Der kan være usikkerhed om hvorvidt den negative valgdeltagelse skal være udslagsgivende, eller andet.

For Hermanhus har 59 ud af 96 lejere deltaget i valget med 56 ja og 3 nej stemmer.

Det vil vise sig om det giver mere tid for indragelse og indflydelse.

Referat af TMU-møde den 17 juni 2013

Har vi gjort det godt nok?

Indledende dispositionplan forslag

 

  



    



 


 
    



 Dispositionsplan 1                              Dispositionsplan 2
 


 

 
 Den  endelige dispositionsplan

  Revideret endelig dispositionsplan

Luftfoto til sammenligning før og efter dispositionsplan forslag.

DISPOSITIONS PLANEN
ER den fælles gårdhave som planen viser bedre end det vi allerede har? 

Ja det er en lille forbedring i forhold til den eksisterende meget forsømte gård.

Men meget kan blive bedre, men kun gennem en mere kvalificeret fælles indsats, og selvfølgelig kun hvis projektet fortsætter.

Fra de første skitser til den   endelige dispositionsplan, kan vi konstatere at meget stort set er som det det altid har været

GRØNNE GEVINSTER

Det grønne er kun udvidet med en mindre trekant i skygge delen af gården, cykelparkering er ikke væsentlig forbedret, på vores del kan vi dagligt tælle 60 tilfældigt placerede cykler.

AFFALD og STORSKRALD
Deponering af vores daglige affald skal nu foregå henover græsset til modsatte side, tænk lige på spild og utætte poser.

BIL PARKERING
Den private bilparkering for Mosendalgård er bevaret. Problem med parkering for  kontor ejendommen  er ikke løst, og kan skabe forsinkelser med ændring af dispositionsplanen til følge. 

Garagebygningen er reserveret til erhverv for dokumenteret behov for hele kareèn, forestiller man sig at et kommende gårdlav skal være udlejere?

De erhvervsdrivende skal sikres plads til levering af varer, men ikke garageplads. Et heldigt blik ind i en åben garage afslører en privat bil.

BESPARELSER
Spare hensyn har bevaret en stor del af den overdækkede parkering til affald og storskrald fordelt på 2 bygninger, det er ikke en god ide at indelukke affalds containere, lad os spare det spare forslag.

DET REKREATIVE

Der er placeret nogle opholds pladser midt i færdselsarealet, det går ikke godt sammen med gårdens daglige aktivitets niveau. 

Forslaget er beriget med en vandrende placeret i konstant skygge – hvad skal vi med den. 

Sporadisk beplantning og få nye træer forringer brugen af det grønne.       

GÅRDENS ARKUSTIK
Det er en nødvendighed at gårdens lydniveau reduceres, det kan ske med en strategisk placering af flere træer til filtrering af ekko mellem facaderne (BLÅGÅRDS PLADS). 

VI AFGIVER

Det største og eneste grønne område, ganske vist grundigt misligholdt i de 40 år Arkitekternes pensionskasse har ejet ejendommen.

Det skal vi nu administrere i fællesskab med de andre ejendomme, som har gevinster hvor vi taber. 

vi kan forudse en mindre huslejestigning til vedligehold og nyanskaffelser en  huslejestigning der skal udrede vedligehold og nyanskaffelser.

Kan vi ikke med god ret ret til at stille krav til projektet ud over parkering og garager, her har Københavns Kommune i øvrigt det sidste ord.

MATRIKEL KORT
Bemærk ejer forholdet til porte, det er en fast forholdsregel i Københavns Kommune at porte i karée bebyggelser ved servitut er sikret fri og uhindret adgang for alle matrikler.

Ved BBR's  indsats skal vi nu betale for den frihed, der ikke længere kan benævnes  uhindret, skal vi fortsætte med det?

Andelsboligforeningen Munkedalgård har vist sig som massiv modstander af en Fælles Gårdhave, hvor de risikere inddragelse af private parkerings privelegier.

Vores del af gården udgør det eneste grønne og er lukket for gennemkørsel med stolper. 

Hvis Gårdhaven strander har vi mulighed for at isolere vores matrikel fra de øvrige. 

Forhold til overvejelse.

1. Orden for ca. 60 parkerede cykler til vores del af gården.

2. Gennemtænkt løsning for deponering af affald og storskrald.

3. Mere grønt, mindre pynt, plads til børn og voksen leg.

4.Gårdens lydproblem kan finde en løsning ved placering af flere træer til filtrering af lyd frekvenser

5. Flere træer vil bringe et mere differentieret fugleliv til gården

6. De bevarede bygnings elementer og garage bidrager kun til  skygge  og forsumpning af arealet

7. Mest muligt grønt.

8. I et fællesskab vil det størst sammenhængende areal være det mest hensigtsmæssige for en differentieret udnyttelse.


ET FORSLAG
Dette forslag var tiltænkt som et diskussions emne for det videre forløb.
Brevstemmer satte en stopper for den sag.

Forskellen er ikke i større modstrid til det foreliggende, men har til eksempel fjernet det ikke væsentlige og udpeger mere væsentlige forhold.

Planen viser et projekt hvor trafik cirkulation for til og frakørsel er løst, cykel parkering og renovation kan foregå langs grønningen i afskærmede enheder.

Træer skaber rum, filtrerer ekko mellem mure til det tålelige, samt er ikke mindst plads for et varieret fugleliv til gavn for miljø og trivsel. 

EN fri grønning giver plads for et varieret brug, arealet kunne forsænkes et trin og indgå som reservoir ved skybrud.

Planen viser hvad det koster plads og rumlighed, at bevare en bygning der ikke har nogen bygnings kvalitet eller praktiske formål.

Det har stor betydning for gården som rumlig konstant, at de meget rumkrævende og påtrængende garageanlæg saneres.

Træer og fugle indpasser naturlige elementer.